Ladebygningen har i generationer været opført i massivt tømmer som brugsbygning til gårde og herregårde i det danske landskab.
Denne kulturarv vil Sunke Arkitekter og Bondeskovgaard Savværk gerne være med til at videreføre i en skøn symbiose mellem arkitektur og skov.

Med to spær er et rum bygget

Laden er en hyldest til gamle håndværkstraditioner, til smukke og stærke trækonstruktioner. Laden passer med sin enkelthed naturligt ind i det danske landskab og tilfører både æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter. 

I ladebyggeriet har vi forenklet byggeriets formsproget, så det med sin helt simple konstruktion kan skabe rum og æstetiske rammer for det givne formål.

Byggeriet bliver udført i massivt tømmer efter traditionelle håndværksmetoder, der har været anvendt i byggeri igennem generationer.

  • Sunke Arkitekter

    Ved Sunke Arkitekter udvikler vi unikke projekter for kunder med særlige ønsker og tilbyder arkitekt- og konstruktørrådgivning i alle byggeriets faser. Tegnestuen Sunke Arkitekter er ejet af Anders Sunke. Med en baggrund som tømrer, bygnings- konstruktør og entreprenør har han lagt grundlaget for en virksomhed med stor ekspertise i alle byggeriets faser.

  • Bondeskovgaard Savværk

    Bondeskovgaard er en skovbrugsvirksomhed der spænder fra træ-og landskabspleje til savværksdrift, produktion af legepladser, møbler og forædling af træ, samt økse-/bilehugget tømmer til renovering af historiske projekter.